Cyklister er ikke en homogen befolkningsgruppe. Selvom undersøgelser ofte fremhæver forskelle mellem køn og alder, findes der betydelige nuancer inden for hver gruppe. Når det gælder børn, sker der så hurtige udviklingsspring fra år til år, at det er umuligt at betragte dem som én samlet aldersgruppe. Dette skaber udfordringer for planlæggere, der ønsker at motivere unge til at cykle gennem teenageårene og videre ind i voksenlivet. Mens små børns mobilitetsmønstre i høj grad er påvirket af deres forældre, får præteenagere og teenagere, i takt med deres stigende selvstændighed, også flere friheder og muligheder for at bevæge sig rundt i deres nærmiljø på egne præmisser.
Dette notat fokuserer på de unikke og dynamiske aspekter af unges cykling i Norden. Vi giver et overblik over akademiske studier fra Norden om unges mobilitetstendenser og -adfærd. Herefter følger et resumé af, hvordan flere nordiske kommuner og regioner har inddraget denne aldersgruppe i deres cykelstrategier. Vi præsenterer også sammenligninger af aldersgrænser og andre reguleringer i de nordiske lande, som både kan understøtte og skabe barrierer for unge cyklister og brugere af mikromobilitet. Notatet afsluttes med en række centrale pointer til planlægning og politikudvikling.
På baggrund af en gennemgang af 26 akademiske artikler identificerede vi syv hovedtendenser omkring unge og cykling: (1) yngre teenagere cykler oftere end ældre teenagere, (2) tid og afstand påvirker unges rejseadfærd, (3) det byggede miljø påvirker unges rejseadfærd, (4) aktiv skoletransport fungerer bedst, når det også er en social aktivitet, (5) forældres rolle er blandet, (6) der er en positiv sammenhæng mellem aktiv transport og sundhed, og (7) trafik og andre sikkerhedsforhold er fortsat en bekymring for unge, men dette er ikke udelukkende knyttet til cykling.
En gennemgang af lokale cykelstrategier viser, at selvom kommuner og regioner fremhæver betydningen af, at børn cykler, er der fortsat manglende begrebsmæssig klarhed omkring denne aldersgruppe samt et fravær af målrettede initiativer, der skal motivere ældre unge til at bruge cyklen til skole- og fritidsaktiviteter. Ikke desto mindre kan der identificeres gennemgående temaer på tværs af strategierne, herunder unges transport til og fra uddannelsesinstitutioner, børns sikkerhed i trafikken samt behovet for at øge cyklingen blandt yngre aldersgrupper. Derudover beskriver flere strategier konkrete projekter, der har til formål at fremme cykling blandt børn og unge, såsom skolekonkurrencer, hvor elever optjener point for aktiv transport, eller cykelundervisningsprogrammer, der starter i en tidlig alder.
Under en workshop med nordiske cykelplanlæggere blev sikkerhed og aldersrestriktioner identificeret som centrale bekymringstemaer. En sammenligning af de nordiske lande viser stor variation i nationale regler om brug af cykelhjelm, cykling på fortove samt aldersgrænser for at cykle alene eller køre på e-scooter. Nordiske kommuner og regioner har også forskellige lokale delecykel- og e-scootertjenester, hvoraf de fleste er utilgængelige for yngre teenagere på grund af aldersgrænser fastsat af private virksomheder. Nationale regler og deletransportfirmaers politikker varierer både inden for lande og mellem udbydere.
For at styrke sundhed, reducere negative miljøpåvirkninger og nå modalandelsmålene, kan cykelplanlæggere og beslutningstagere overveje en række tiltag i forhold til unges cykling. Disse tiltag omfatter både at styrke tæthed og sammenhæng i cykel- og gangnetværk mellem skoler og ungdomsaktiviteter samt at fremme og muliggøre cykling som en social aktivitet blandt teenagere. Mens lokale strategier tager højde for yngre cyklisters særlige perspektiv, er der stadig behov for mere forskning. Det gælder især, hvordan man kan modvirke faldet i cykling blandt ældre teenagere, når alternative transportmuligheder bliver tilgængelige. Problemet er særligt udtalt i områder, hvor det byggede miljø og den lokale kultur fremmer bilkørsel frem for aktiv mobilitet. Der er også behov for yderligere undersøgelser af, hvordan planlæggere kan støtte unges cykling, samtidig med at sikkerheden opretholdes for alle trafikanter. Dette inkluderer blandt andet at måle effekten af nationale regler sammenlignet med private politikker for unge cyklister og brugere af mikromobilitet.
Dette er den tredje publikation i en serie, der opsummerer forskning og politik vedrørende cykelplanlægning i de nordiske lande. Med hver rapport giver vi specialister, beslutningstagere, forskere og andre aktører indblik fra akademisk forskning. Vi fremhæver også højdepunkter fra nordiske cykelstrategier samt andre relevante resultater. Formålet er at understøtte informeret beslutningstagning inden for transportplanlægning i Norden. Indholdet af denne rapport er udviklet på baggrund af desk research samt input fra en online workshop, der blev afholdt i februar 2026 blandt Nordic Cycle Network — et netværk af specialister fra omkring 20 kommuner og regioner i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.