De nordiske lande har oplevet en markant stigning i turisme i løbet af de seneste to årtier, hvilket har medført økonomiske fordele som jobskabelse og regional udvikling. Men den hurtige vækst har også skabt udfordringer, herunder pres på infrastruktur, offentlige tjenester og miljø samt trusler mod lokale kulturer og traditioner. Rapporten dykker ned i begrebet socialt bæredygtig turisme og undersøger, hvordan sociale parametre diskuteres i akademisk litteratur, internationale indikatormekanismer og nationale nordiske turismepolitikker.
Den akademiske litteratur om bæredygtig turisme fremhæver vigtigheden af samfundsengagement, kulturel integritet og bevarelse af kulturarv. Den understreger behovet for at afbalancere tradition og innovation i turismepraksis, håndtere udfordringer som overturisme, fordrivelse af lokalsamfund og sikre retfærdighed og tilgængelighed i turismeudviklingen. Litteraturen understreger også betydningen af samarbejde mellem interessenter, partnerskaber og effektive styringsrammer samt behovet for robuste overvågnings- og evalueringsmekanismer.
I gennemgangen af internationale indikatormekanismer finder rapporten, at mens de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af turisme er veldokumenterede og ofte kvantificerbare, er de sociale dimensioner, såsom trivsel i lokalsamfundet, kulturelle ændringer og social samhørighed, stadig underudforskede og mindre forståede. Dette hul i forskningen er problematisk, fordi de sociale konsekvenser af turisme er dybtgående og mangefacetterede. Turisme kan påvirke lokale kulturer, ændre sociale strukturer og påvirke livskvaliteten for beboerne. Spørgsmål om boligpriser, fordrivelse af lokalbefolkningen, ændringer i lokalsamfundets identitet og skift i sociale værdier og normer er kritiske områder, der kræver mere fokuseret forskning. Øget forskning i disse aspekter vil hjælpe beslutningstagere med at skabe mere holistiske og bæredygtige turismestrategier, der ikke kun fremmer økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, men også lokalsamfundenes sociale velfærd.
Gennemgangen af de nationale turismepolitikker viser, at de nordiske turismepolitikker i stigende grad tager fat på turismens sociale aspekter, især indvirkningen på lokalbefolkningen, offentlige tjenester og infrastruktur. Men der mangler ofte en operationalisering og konceptualisering af, hvordan turismens sociale aspekter integreres i turismeudvikling og -planlægning. Rapporten fremhæver, at selv om alle nordiske lande sigter mod bæredygtig turismeudvikling i deres nationale turismestrategier, varierer graden af et holistisk syn på bæredygtig turismeudvikling betydeligt. Nogle politikker opstiller brede mål, mens andre indeholder mere detaljerede tiltag. Der er en voksende anerkendelse af den sociale dimensions betydning for bæredygtig turismeudvikling, men hvordan man systematisk måler den, er endnu ikke gennemtænkt, og vi mangler ofte effektive måleressourcer.