De fleste af de diskuterede cases omhandlede grønne energiprojekter, der er afhængige af omfattende arealanvendelse og store ændringer i landskaberne, nemlig vindmølleparker. Dermed var de fleste af diskussionerne fokuserede på at håndtere retfærdighedsbegrebet i en situation, hvor indvirkningerne af en omstilling er mangfoldige og ofte indirekte. Lovgivningen i de nordiske lande indeholder klare regler for vurdering af indvirkninger og de forbundne kompensationer. De beror imidlertid ofte på økonomiske kompensationer, der kun betales til de personer, der ejer jord i den direkte påvirkningszone for energianlægget. Ud over ejendomsskatten kan der være nogle samfundsmæssige fordele, som f.eks. at bygge et nyt idrætsanlæg til landsbyen. Disse typer fordele kommer nemt til at virke som bestikkelse. Hvis situationen ovenikøbet er sådan, at grønne energiprojekter starter med meget optimistiske og overfladiske scenarier vedrørende f.eks. jobskabelse eller indvirkningen på den lokale økonomi, vil den efterfølgende skuffelse over de faktiske fordele bringe den samfundsmæssige accept af alle fremtidige vedvarende energiprojekter i fare. Andre forhindringer vedrører at gøre de mere abstrakte mål, som f.eks. miljøhensyn eller klimatiltag, mere konkrete og relevante for den lokale oplevelse. Alt i alt bør processer, der omfatter etablering af nye energianlæg, være bedre designet til at reducere mistilliden, så det ikke kun er kommunale ressourcer, der ender med at bære vægten af de nationale ambitioner.