De tiltagende effekter af klimaforandringer, behovet for at tilpasse sig til ændrede økonomiske og politiske realiteter samt den nylige energikrise har gjort, at de fleste nordiske borgere anerkender, at den grønne omstilling er nødvendig. Da produktionen af vedvarende energi er mere decentraliseret end produktionen af fossilt brændstof eller kerneenergi, har det en stor indvirkning på landskaber og arealanvendelse, hvorved de nordiske landdistrikter får en fremtrædende rolle i målene for den grønne omstilling. Der er imidlertid allerede tegn på, at omstillingsprocessen vil resultere i ulige behandling af by- og landdistrikter og sætte allerede marginaliserede regioner endnu længere tilbage. Nylige borgerundersøgelser påviser, at personer, der bor i landdistrikter, også mærker dette. Som følge heraf kæmper vi for at foretage retfærdige grønne omstillinger, hvorved arbejdet for at opnå klimamål sættes i fare (se f.eks. Rodríguez-Pose & Bartalucci 2023; Tapia et al. 2023; Ovaska & Vihinen 2020).
Hvordan kan vi sikre mere retfærdige grønne omstillinger i landdistrikterne? Dette policy brief er baseret på casestudie-arbejde i projektet Just Green Transition in rural areas: local benefits from value creation, der havde til formål at undersøge, hvilke fordele der ville skabe værdi baseret på grønne omstillingstiltag i den direkte påvirkningszone for nye energiprojekter. Casestudierne fandt sted i tre nordiske lande og på seks lokationer: i det nordlige Österbotten og det nordlige centrale Finland, med inddragelse af vindkraft og arealplanlægning; i Nord-Fron og Nord-Odal i Norge, med inddragelse af både vindkraft og strategisk bæredygtighedsarbejde; og i Skive og på Bornholm i Danmark, med inddragelse af en hybrid blanding af vedvarende energikilder i forbindelse med udvikling af industriparker.
Resultaterne fremhæver vigtigheden af at tage højde for lokale behov og den helt afgørende inddragelse af samfundet i planlægningen og implementeringen af omstillinger til grøn energi helt fra begyndelsen. Hvis nye grønne energiprojekter altid var ejet af lokale eller regionale kooperativer og primært skabte energi til lokal brug, ville det ikke være vanskeligt at få folk til at føle ejerskab over disse projekter.
Det er imidlertid ofte ikke et realistisk scenarie. Et projekt som den kommunalt igangsatte grønne industripark GreenLab i Skive, der siden etableringen er blevet et fremtrædende eksempel til efterfølgelse for lignende landdistrikter, er vanskeligt at kopiere uden betydelige offentlige investeringer. Er det muligt at skabe mere plads til lokale initiativer, selv i kommuner uden store ressourcer?
Anbefalingerne i dette policy brief har til formål at foreslå mulige svar på dette spørgsmål for at overvinde de typiske problemer, der tynger grønne energiprojekter, og for at fremme en følelse af retfærdighed, der er forankret i den virkelighed, som man lever i lokalt. De foreslår:
at lægge vægt på tidlig involvering og transparent kommunikation og kun at promovere realistiske visioner for at kortlægge alle de mulige virkninger af et nyt energiprojekt og gøre involveringen af lokalsamfund mere oprigtig;
at kommunerne hjælper med at etablere fælles forhandlingsborde og informationsdeling mellem offentlige aktører med det formål at diversificere kompensationsordningerne og presse energiselskaberne til at finde frem til mere inkluderende tilgange;
at finde frem til måder, hvorpå man også kan gøre de fordele ved grønne omstillinger synlige, der ikke er økonomiske eller kvantificerbare, såsom social trivsel og kommunal attraktivitet;
at opdage og udnytte fordelene ved en landkommunes lille størrelse ved at udnytte potentialet ved allerede aktive borgerbevægelser, mulige projekter i lille skala og de mere fleksible metoder for lobbyvirksomhed, som det tillader.
Policy briefet slutter af med at påpege, at landdistrikterne i de nordiske lande står over for adskillige indbyrdes forbundne og beslægtede udfordringer på samme tid: den grønne omstilling, den digitale omstilling, og tilpasningen til befolkningstilbagegangen og manglen på arbejdskraft, for bare at nævne nogle af dem. I denne situation er det vigtigt at huske at samarbejde på tværs af sektorer og de siloer, der eksisterer inden for politisk beslutningstagning, for at kunne afstemme ressourcer og henvende sig til hele spektret af aktører og interessenter, der påvirkes af den grønne omstilling.
Endelig er vi nødt til at evaluere, hvad retfærdighed er inden for konteksten af grønne omstillinger i landdistrikter. Der tages kun højde for nogle aspekter af dette i de nuværende regler og konsekvensanalyseprocesser. Når vi anerkender dette og åbner op for processerne omkring nye energiprojekter helt fra starten, vil vi måske opleve, at hovedstadsregionerne får brug for at hale ind på landdistrikterne, ikke omvendt.