Hvor ønsker unge mennesker at slå sig ned, og hvorfor? Det er afgørende for regional integration og velstand, planlægningsbestemmelser og fremskrivninger at udforske aktuelle tendenser inden for mobilitet. Landkommunernes fremtid i Norden har været genstand for bekymring i de seneste årtier, især den aldrende befolkning i landdistrikterne, med manglende matchning af færdigheder og mangel på arbejdskraft som konsekvens. At forstå de unges fremtidige intentioner og migrationsplaner i dag er nøglen til, at Norden kan nå sit mål om at blive den mest bæredygtige og integrerede region i verden.
Hvordan byområder tiltrækker den stadig mere kvalificerede arbejdsstyrke med højere lønninger, spændende karrieremuligheder, kulturel mangfoldighed og liberale holdninger, er blevet grundigt undersøgt, både i nordisk sammenhæng og globalt. Et nyligt kort produceret af Nordregio, der præsenterer typologien for intern nettomigration 2020-2021 sammenlignet med 2018-2019, indikerer en stigende udvandring fra større byer i Norden, både som voksende forstadsmønstre tæt på større byer, men der er også positive eksempler og tendenser til, at mere tyndtbefolkede kommuner vokser (Jensen & Randall, 2022, s. 52-53). Mulige forklaringsfaktorer på denne tendens er COVID-19-pandemien, digitalisering, de nye muligheder for fjernarbejde og stigende ejendomspriser i byområder. Desuden tilbyder den stigende popularitet af livsstilsmigration og downshifting en interessant ramme for analyse af unges migrationsbeslutninger.
Nye jobs dukker op i stort antal i de nordiske landdistrikter, hvor industrier, der understøtter den grønne omstilling af økonomien, er i hastig fremvækst. Disse industrier har brug for specialiseret arbejdskraft fra tværfaglige områder i kommuner, der allerede mangler arbejdskraft til den hårde og bløde infrastruktur, der er nødvendig for attraktive byer og landområder.
Hvis vi lærer mere om de nuværende drivkræfter bag migration og de tidlige karrierekohorters migrationsønsker i de nordiske lande, vil det hjælpe de politiske beslutningstagere med at forme fremtiden for de nordiske arbejdsmarkeder og bedre forberede det fremtidige udbud af og efterspørgsel på arbejdskraft i landdistrikterne.
Dette working paper præsenterer de vigtigste resultater fra tidligere undersøgelser om drivkræfter for migration og vil fungere som en baseline for dataindsamlingen om migrationshistorie og migrationsaspirationer hos unge i de nordiske lande.