Hvad er de næste skridt for nordisk samarbejde om distancearbejde og multilokalitet?

Overordnet set har erfaringerne med distancearbejde under pandemien været nogenlunde ens i de fem nordiske lande. Vi ser også lignende tendenser i forhold til, hvordan forskellige steder er blevet påvirket, dog i varierende grad. De mest markante forskelle mellem landene vedrører de regionalpolitiske svar, og det er muligvis her, at vi finder det største potentiale for nordisk merværdi. På denne baggrund fokuserer vores anbefalinger på, hvordan man kan styrke det nordiske samarbejde og den tværnordiske læring om spørgsmål relateret til den regionale udvikling og planlægningskonsekvenserne af distancearbejde.
raimond-klavins-K-LzmAm4dO8-unsplash.jpg
1. Afhold et nordisk videndelingsevent målrettet nationale beslutningstagere og embedsmænd
I og med at distancearbejde er blevet mere accepteret og udbredt, er der potentiale til at skabe betydelige positive forandringer i mange regioner og kommuner. For eksempel at støtte befolkningsudvikling og tilgang til job i områder, hvor beskæftigelsesmulighederne er begrænsede, og at øge kompetenceudbuddet i regioner, der kæmper for at tiltrække de rette kompetencer. Men hvordan kan politiske beslutningstagere bedst reagere på at omsætte disse potentialer til virkelighed? Da alle de nordiske lande står i samme situation med en forventet stigning i distancearbejde, anbefaler vi, at Nordisk Ministerråd er vært for et nordisk videndelingsevent målrettet nationale politiske beslutningstagere og embedsmænd, der arbejder med initiativer relateret til distancearbejde og regional udvikling (f.eks. stedsuafhængige job i Island og Statens Hus i Norge). Målet med arrangementet ville være at fremhæve de forskellige nordiske initiativer inden for dette felt, samt at dele viden omkring fælles udfordringer og hvordan de er blevet løst / kan løses. Dette kan bidrage med inspiration til initiativer på nationalt niveau og forhindre nordiske aktører i at arbejde parallelt.
 
2. Etablér en nordisk arbejdsgruppe om multilokalitet
Nordiske borgere lever i stigende grad deres liv fordelt på to eller flere steder, men vores mulighed for at forstå følgevirkningerne af dette for forskellige regioner og kommuner er fortsat begrænset. Vi anbefaler, at Nordisk Ministerråd nedsætter en mindre arbejdsgruppe med repræsentation fra alle nordiske lande og selvstændige territorier. Formålet med arbejdsgruppen ville være at dele viden om arbejdet der pågår i landene og territorierne omkring multilokalitet, herunder (men ikke begrænset til): pålideligheden og tilgængeligheden af ​​data til at forstå multilokalitet; udfordringer (og potentielle løsninger) relateret til beskatning, transport og levering af serviceydelser; konsekvenser af multilokalitet for social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.
 
3. Skab et partnerskabsprogram der har til formål at understøtte vidensdeling mellem lokale og regionale aktører i de nordiske lande
Regionale og lokale aktører rapporterer lignende erfaringer fra COVID-19 pandemien, uanset hvilket nordisk land de arbejder i. De står også over for samme type af spørgsmål angående konsekvenserne fra et øget niveau af distancearbejde for planlægning i forskellige typer af regioner og kommuner. At skabe muligheder for at regionale og lokale aktører fra de nordiske lande kan mødes kunne derfor være en værdifuld kilde til nordisk merværdi og understøtte konkret vidensdeling mellem praksisnære aktører. For at muliggøre dette anbefaler vi, at Nordisk Ministerråd udvikler et pilotprogram, hvor regionale eller lokale planlæggere kan søge om eksempelvis et mindre tilskud til at støtte fælles aktiviteter mellem aktører fra to eller flere nordiske lande. Et sådant program kunne også omfatte tilbud om ekspertvejledning eller fælles læringssessioner om lokale og regionale reaktioner og tiltag relateret til distancearbejde og multilokalitet. Målet med programmet vil være at samle aktører, der oplever forandringer i deres kommune/region som følge af øgede muligheder for distancearbejde. Aktiviteter kan omfatte (men bør ikke være begrænsede til): online-videndelingsarrangementer; fysiske studiebesøg; udvekslingsophold.