Remote work, distansarbete, hjemmearbejde, etätyö, fjarvinna – uanset hvad man kalder det, er det svært at ignorere betydningen af ​​dette emne i diskussioner om fremtidens arbejdsmarked siden begyndelsen af ​​COVID-19-pandemien. Det tyder på, at et øget niveau af distancearbejde er kommet for at blive, i det mindste i en eller anden form, men de langsigtede konsekvenser af dette for nordiske kommuner og regioner er langt fra tydelige. Denne policy brief opsummerer de første resultater af projektet 'Remote work – Effects on Nordic people, places and planning 2021-2024' og leverer anbefalinger designet til at styrke tværnordisk læring og samarbejde indenfor dette emne.  

Hvad er distancearbejde, og hvorfor er det relevant for nordiske borgere, steder og planlægning?

Cirka 9,5 millioner nordiske arbejdere er ansat i erhverv, hvor distancearbejde (teoretisk set) er muligt – det vil sige, at udførelsen af deres arbejde ikke nødvendigvis er knyttet til et fast sted. En stigende tendens til mere distancearbejde var tydelig i de nordiske lande allerede før COVID-19-pandemien, men har stærkt accelereret siden. Dette projekt er baseret på den antagelse, at distancearbejde vil fortsætte på et højere niveau efter pandemien, hvilket vil påvirke nordiske borgeres dagligdag, have konsekvenser for forskellige steder og resultere i komplekse muligheder og udfordringer for den samfundsmæssige planlægning.
Projekthypotese

Hvad har vi gjort?

  • Afsøgt den nordiske og internationale litteratur om distancearbejde, der er blevet publiceret siden pandemiens begyndelse, herunder spørgeskemaundersøgelser om ønsker og præferencer hos nordiske arbejdere og virksomheder fremadrettet.
  • Interviewet nationale politiske beslutningstagere, erhvervssammenslutninger og fagforeningsrepræsentanter i hvert land.
  • Udført en spørgeskemaundersøgelse målrettet regionale og kommunale planlæggere og beslutningstagere i den nordiske region angående deres erfaringer med ændringer i den permanente og midlertidige befolkning under pandemien med fokus på den rolle, øget distancearbejde har haft i disse ændringer.
  • Analyseret relevante statistikker relateret til migration, mobilitet og multilokalitet på en række geografiske niveauer (f.eks. nationalt, regionalt, kommunalt).