Vores resultater peger på, at et højere niveau af distancearbejde sandsynligvis vil blive opretholdt på lang sigt i alle de nordiske lande, i hvert fald til en vis grad. Det er dog vigtigt at påpege, at der er meget få beviser, der understøtter en storstilet ændring i retning af en "remote first"-tankegang hos nordiske arbejdere og arbejdspladser. Det betyder, at det mest sandsynlige scenarie for de fleste arbejdere og arbejdspladser vil være en form for hybrid ordning. Effektiviteten af ​​denne type af ordninger i forhold til at fremme velvære og livskvalitet blandt arbejdstagere, såvel som i hvilket omfang samarbejde og innovation trives under hybride forhold, vil begge være nøglefaktorer der afgør, om distancearbejde forbliver mere almindeligt på lang sigt.

 

Fra et fysisk planlægningsperspektiv understøtter de migrations-, mobilitets- og multilokalitetsmønstre, der blev observeret i de nordiske lande under pandemien, ideen om, at øget distancearbejde vil få konsekvenser for planlægningen i nordiske byer, regioner og landdistrikter. Daglig pendling aftog under pandemien, og interne migrationsmønstre peger på, at dette er blevet ledsaget af en villighed til at rejse længere (se kort). Nogle landdistriktskommuner ser også ud til at være blevet mere attraktive. Dette understøttes af en opbremsning eller endda vending af befolkningsnedgangen og også af øget efterspørgsel efter og brug af sommerhuse. Hvis disse tendenser fortsætter, kan de medføre betydelige muligheder for positiv udvikling i nogle landdistrikter såvel som i mindre byer i nærheden af ​​større bycentre. På den anden side, præsenterer ændringer i brugen af ​​kontorlokaler og nye boligpræferencer også nye planlægningsmæssige udfordringer i de større byer. Planlægningssystemer kan med fordel granskes for at imødekomme potentielle nye muligheder og udfordringer for forskellige typer af steder.

I hvilken grad de fysiske udviklingstendenser, der blev observeret under pandemien, er blevet drevet af øget distancearbejde, er udfordrende at forstå. Registerdata om f.eks. interne migrationsstrømme er yderst pålidelige og frit tilgængelige. Desværre giver denne data begrænset med indsigt i, hvad der motiverer migration, og i hvilken grad muligheden for øget distancearbejde har været en drivkraft. At forstå ændringerne i den midlertidige befolkning (som turister og sommerhusbrugere) er endnu mere udfordrende. Såkaldte aktivitetsdata kan give nyttige indsigter, især i kombination med andre typer af data og lokal viden. Disse data er dog generelt ejet af private virksomheder og kan være dyre at skaffe og udfordrende at arbejde med.

 

Selvom erfaringerne med ​​distancearbejde under pandemien har været relativt ens i alle de nordiske lande, varierer den fremtidige retning, hvilket må ses i lyset af den allerede eksisterende politiske kontekst i det enkelte land. I Island har pandemien givet momentum til den eksisterende regionalpolitiske prioritet om statslige arbejdspladser uden specificeret placering. Tilsvarende i Finland passer øget distancearbejde godt i tråd med det eksisterende fokus på at bekæmpe affolkning og aldring i landdistriktskommuner gennem øget multilokalitet. I Sverige, Norge og Danmark er sammenhængen mellem regionalpolitik og distancearbejde mindre tydelig. Samtidig er forudsætningerne for øget distancearbejde til stede i alle de nordiske lande, og de potentielle regionale udviklingsgevinster stemmer godt overens med bredere regionalpolitiske mål.

 

Fra et socialt bæredygtighedsperspektiv er det vigtigt at erkende, at de fleste arbejdstagere ikke har mulighed for at arbejde på distance, og selv for dem der har, vil fordelene og ulemperne adskille sig mellem grupper. Økonomisk bæredygtighed er også en vigtig overvejelse, særligt i det tilfælde, hvor en persons privatliv og arbejdsliv er delt mellem to eller flere kommuner. Fra et miljømæssigt perspektiv er det vigtigt ikke at antage, at distancearbejde i sagens natur er forbundet med positive miljømæssige konsekvenser. Selvom det kan reducere behovet for rejser, kan de livsstilsvalg, som distancearbejde muliggør, være ledsaget af negative miljøpåvirkninger såsom øget ressourceforbrug og længere rejser med mindre miljøvenlige midler.