Go to content
pontus-wellgraf-sikxAtk_2O8-unsplash.jpg

Hvad gjorde vi?

  • Vi gennemgik nordisk og international litteratur om levering af ydelser i landdistrikter udgivet i tidsskrifter og af forskningsinstitutioner, offentlige myndigheder og civilsamfundsorganisationer for at vurdere og behandle det første researchspørgsmål: Hvilket behov er der for ydelser nu og i fremtiden i nordiske tyndt befolkede landdistrikter?
  • Vi foretog en gennemgang af politikker for nordiske nationale ydelsesprioriteringer for landdistrikter og regioner i de fem nordiske lande og tre selvstyrende territorier. Politikanalyserne blev foretaget ved at gennemgå de nuværende nationale politikker for landdistrikter og/eller regioner, der udgør prioriteringerne vedrørende levering af ydelser i landdistrikterne. Dermed kunne man i gennemgangen fokusere på, hvordan politikker i landdistrikter kan styrke arbejdet med levering af ydelser, hvorved man kom ind på det andet researchspørgsmål: Hvordan giver man borgere i landdistrikterne gode, stedbaserede ydelser? Dette blev præsenteret og uddybet i en workshop med deltagelse af nordiske interessenter i 2021.
  • Vi analyserede tilgængeligheden på basis af georefereret statistik for at skabe et vidensoverblik til brug som grundlag for casestudiearbejde. Som udgangspunkt for identificeringen af potentielle casestudieregioner analyserede vi tilgængeligheden af de fire ydelsesområder dagligvarebutikker, apoteker, biblioteker og uddannelsesfaciliteter i forhold til befolkningstæthed i landdistrikterne.
  • Vi udførte casestudier i alle fem nordiske lande og de tre selvstyrende regioner i 2022. Dette omfattede 56 interviews og samtaler med forskellige aktører inden for området. Casestudierne kiggede nøje på de udfordringer og muligheder, der var blevet præsenteret i tidligere dele af researchen. Formålet var både at bekræfte de tidligere konklusioner og at identificere mulige ydelser, der betragtes som "væsentlige", men som ikke var blevet identificeret i tidligere dele af researchen. Casestudierne undersøgte det tredje researchspørgsmål: Hvad er de primære udfordringer og muligheder for sikker og pålidelig levering af ydelser i tyndt befolkede landdistrikter på tværs af hele Norden?
  • Vi afholdte en workshop i 2023, hvor resultaterne af de tidligere aktiviteter blev præsenteret og diskuteret. Workshoppen bidrog også til prioriteringen og udviklingen af politikanbefalingerne præsenteret i denne udgivelse. Anbefalingerne er delt op i forslag til politiske beslutningstagere på nationalt niveau og på regionalt/lokalt niveau. Disse anbefalinger er baseret på researchresultaterne og blev diskuteret, prioriteret og udviklet yderligere i workshops med relevante interessenter fra de forskellige nordiske regioner.