Go to content

Introduktion (dansk)


Boligveje, sommergader og superblocks er forskellige tilgange til at omdanne bilprioriterede veje til fælles offentlige rum. Dette eksempel viser en sommergade i Stockholm, som byder cyklister, fodgængere og el-løbehjul velkommen. Kilde: Marek Lumi/Unsplash.com
I mange år har specialister søgt bedre løsninger til at understøtte mobiliteten og sikkerheden for alle borgere i takt med, at forskellige transportformer skal fungere sammen. Den generelle debat har ofte været præget af en konflikt mellem motoriserede køretøjer og cyklister, særligt i bymiljøer, som historisk er designet til at imødekomme biltrafikkens hastighed og effektivitet. Samtidig kan det være udfordrende at definere cykelinfrastruktur, der fungerer harmonisk sammen med andre former for mobilitet, såsom fodgængere, løbehjul og andre mikromobilitetsløsninger. Desuden skaber den stigende udbredelse af elcykler nye udfordringer, da forskelle i hastighed, behov og adfærd blandt brugerne af det samme areal, bliver mere markante.
Der findes mange forskellige modeller i europæiske byer til at imødekomme trafikanter i det samme rum. Den hollandske woonerf, eller boligvej, er indrettet til en blanding af transportformer, herunder biler, der færdes med lav hastighed og øget opmærksomhed. I Barcelonas superblocks reduceres gennemkørende biltrafik, og andre brugere inviteres til at opholde sig på torve og fællesarealer. I Stockholm omdannes sommargågator (sommergader) sæsonvist fra bilprioriterede gader til fælles byrum for fodgængere og cyklister samt til ophold med caféservering og grønne elementer. Disse eksempler illustrerer, hvordan gader kan fungere som offentlige rum, der både er destinationer i sig selv og gennemgangsrum for forskellige transportformer.
I dette notat gennemgår vi forskning om design af fælles rum i Norden og diskuterer resultaterne i relation til eksisterende cykelstrategier og diskussioner blandt nordiske specialister. Forskningen i de nordiske lande fokuserer på interaktioner i fælles rum, med særlig vægt på hastighedsreduktion og forbedring af kryds. På samme måde beskriver cykelstrategier, hvordan og i hvilke sammenhænge der arbejdes med delt og adskilt infrastruktur. Nyere strategier inddrager i stigende grad også nye mikromobilitetsformer såsom el-løbehjul. Mens flere større nordiske byer har cykelstrategier, ses der i stigende grad en udvikling mod, at cykling og gang integreres i bredere mobilitetsstrategier, der omfatter forskellige bæredygtige transportformer. Flere nordiske byer giver eksempler på, hvordan fælles rum kan implementeres ved at påvirke adfærd gennem design. Der er dog fortsat udfordringer, særligt i forhold til trafikregler, prioritering og forudsigelighed, som er afgørende for, at byen kan anvendes trygt og sikkert af alle. Spørgsmålet om, hvordan man designer sikre gader og fremmer ansvarlig adfærd blandt brugerne, samtidig med at man bevarer fleksibilitet, multifunktionalitet og plads til forskellige interesser, er komplekst og uden én entydig løsning i nordisk praksis.
Dette er den fjerde og sidste publikation i en serie af nordiske planlægningsnotater. Hvert notat giver specialister, beslutningstagere, forskere og andre aktører indblik i akademisk forskning, erfaringer fra nordiske cykelstrategier og øvrige relevante indsigter, som kan understøtte velinformeret beslutningstagning i transportplanlægning i Norden. Indholdet i dette notat er baseret på desk research samt input fra en workshop og studiebesøg afholdt i Oslo i april 2026 med deltagelse af Nordic Cycle Network – et netværk af specialister fra omkring 20 byer og regioner i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.