Go to content

Sammenfatning

I august 2019 vedtog de nordiske statsministre et nyt styredokument for det nordiske samarbejde med titlen ’Vores vision 2030’. Dokumentet fastslår, at Norden sigter mod at blive den mest bæredygtige og integrerede region i verden i 2030. Arbejdet hen imod et CO2-neutralt samfund er en af strategiens specifikke prioriteter.
En ny generation af europæiske og nordiske klimapolitikker sætter ambitiøse mål for at nå kulstofneutralitet inden eller før 2050. De nye politikker lægger vægt på sektorer, der tidligere har vist sig mere udfordrende at afkarbonisere, herunder: (a) procesindustrien ( stålfremstilling, cement, aluminiumssmeltning, petrokemikalier); (b) land-, luft- og søtransport; og (c) landbrug og dyrehold. De nye klimapolitikker kan have både positive og negative konsekvenser for nordiske økonomier og samfund:
  • Økonomiske påvirkninger kan opstå fra teknologisubstitutionsprocesser styret af nævnte klimapolitikker. Nogle teknologier, især dem, der er baseret på brændstofforbrænding, vil blive udfaset og erstattet af renere alternativer. Det vil føre til blandede økonomiske effekter, afhængigt af de forskellige sektorers evne til at tilpasse sig CO2-neutrale produktions- og forbrugssystemer.
  • Fordelingseffekterne af klimapolitikker vil afhænge af, hvordan husholdningers økonomi påvirkes med hensyn til indkomst, dvs. antallet og kvaliteten af job, samt udgifter, dvs. Leveomkostninger.
  • Regionale virkninger af klimapolitikker kan også være betydelige. Nogle regioner kan blive påvirket mere end andre på grund af deres økonomiske afhængighed af forstyrrede sektorer eller omvendt deres generelle økonomiske modstandskraft.
Denne rapport indeholder en kvantitativ analyse af mulige konsekvenser af udvalgte klimapolitikker på de nordiske økonomier i form af: (a) makroøkonomiske omkostninger, dvs. påvirkninger på BNP og andre makroøkonomiske variabler; (b) arbejdsmarkeder, dvs. beskæftigelseseffekter efter branche, erhverv, lønklasse, påkrævet uddannelsesniveau, alder og subnational region; (c) leveomkostninger, dvs. virkninger på forskellige typer husholdninger, efter urbaniseringsgrad (by/mellemliggende/landdistrikt) og indkomstdecil.
Analysen fokuserer på et udvalg af drivhuspolitikker og deres potentielle konsekvenser fra 2019 til 2030:
  • opnåelse af mål for en højere biobrændstofandel af motorbrændstoffer (se tabel 3);
  • opnåelse af mål for en højere andel af elektriske køretøjer i personbilflåder (se tabel 4); og
  • udfasning af resterende kulfyret el.
Analyserne i denne rapport er baseret på en nyudviklet, multiregional, beregnelig generel ligevægtsmodel (CGE) kaldet Nordic-TERM. Det er en model med et højt niveau af regional og sektoropdeling, der identificerer: de fem nordiske lande og Resten af Europa; 25 NUTS2-regioner i de nordiske lande; 53 brancher; 39 erhverv sammen med flere erhvervskarakteristika, såsom lønintervaller; og 30 typer husstande klassificeret efter indkomstdecil og by, mellemliggende og landlig beliggenhed. Den detaljeringsgrad gør Nordic-TERM til et ideelt værktøj, til at se på fordelingsmæssige og strukturelle effekter af politikker i Norden. Nordic-TERM-modellen er den første CGE-model, der er udviklet for Norden og giver mulighed for analyser på nationalt og subnationalt niveau.
Ved hjælp af Nordic-TERM beregner vi effekten af drivhuspolitikker ved at sammenligne baseline- og politikkørsler af modellen for 2019 til 2030. I basiskørslen antog vi ingen nye drivhuspolitikker ud over dem, der er implementeret i 2019. Basiskørslen omfatter makroprognoser og data fra OECD og Verdensbanken, samt antagelser vedrørende produktivitetsforskelle mellem brede sektorer (landbrug, minedrift, fremstilling og service). Politikkørslen estimerer effekterne af de tre ovenfor nævnte drivhuspolitikker.
Chokkene i politikkørslen tager højde for:
  • stigninger i omkostningerne til motorbrændstof for industrier (hovedsageligt vejtransportindustrien) i forbindelse med opnåelsen af biobrændstofmål i diesel;
  • stigninger i udgifterne til motorbrændstof for husholdninger i forbindelse med opnåelsen af biobrændstofmålene;
  • ændringer i sammensætningen af input i produktionen af motorbrændstoffer (erstatning af olie med biomaterialer);
  • stigninger i husholdningernes brug af elektricitet i forbindelse med opnåelse af mål for elbiler som andel af personbilsflåden;
  • reduktioner i husholdningernes brug af motorbrændstof i forbindelse med reduktionen af forbrændingskøretøjer som andel af personbiler;
  • øgede husholdningers udgifter til ladestandere til elektriske køretøjer; og
  • tab af fysisk kapital gennem skrotning af resterende kulfyret elproduktion og erstatning heraf med andre former for produktion.
Resultaterne af simuleringen peger på, at opnåelsen af mål for biobrændstoffer og elektrificering af bilflåder sammen med udfasning af den resterende kulfyrede elproduktion vil være tilstrækkeligt, til at opfylde 2030-emissionsmålet i Sverige, men ikke i de øvrige nordiske lande (tabel 7).
Gennemførelsen af disse drivhuspolitikker vil have moderate makroøkonomiske omkostninger. Med de politikker, der er på plads, er simuleret BNP i det mindst berørte nordiske land, Island, 0,18 procent mindre i 2030 end ifølge basislinjen uden politik. I det hårdest ramte nordiske land, Sverige, er BNP-omkostningerne ved politikkerne i 2030 en reduktion på 1,31 procent sammenlignet med basisvæksten over den 11-årige periode, se tabel 8.
Beskæftigelsesafvigelserne i 2030 for de 25 NUTS2 Nordiske regioner forårsaget af klimapolitikkerne er alle mindre end én procent i absolutte tal (tabel 16). Norra Mellansverige viser den største positive afvigelse (0,37 %), mens Vestlandet viser den største negative afvigelse (-0,49 %). Med hensyn til drivhuspolitikker har Norra Mellansverige et gunstigt industrimix (nemlig afhængighed af skovbrugsaktivitet) sammenlignet med andre svenske regioner. Derimod har Vestlandet et ugunstigt industrimix (nemlig særligt fokus på olie) sammenlignet med andre norske regioner.
I alle de nordiske lande har klimapolitikkerne negative beskæftigelseseffekter på erhverv, der bruges intensivt til levering af private og offentlige forbrugstjenester. Disse omfatter erhverv som sundhedsprofessionel og personlig plejemedarbejder (se tabel 12). Effekterne på beskæftigelsen inden for videnskabelige og ingeniørfaglige, metal- og elektrikerhandel er ensartet positive. For andre erhverv er der blandede effekter på tværs af landene. Den største negative beskæftigelsesafvigelse på tværs af de 39 erhverv i Norden er -2,6 % (Håndværk og trykkeri, i Sverige).
Som det kunne forventes, øger klimapolitikkerne leveomkostningerne for landhusholdningerne på grund af en relativt høj andel af forbrugernes udgifter til motorbrændstoffer i forhold til dem i by- og mellemområder. Der er ikke noget systematisk mønster på tværs af deciler: højindkomstfamilier er lige så tilbøjelige til at lide under relative stigninger i leveomkostninger som lavindkomstfamilier. De relative effekter for alle familietyper er dog meget små (tabel 17).
Resultaterne i denne rapport gør det muligt at drage en optimistisk konklusion. De antyder, at betydelige reduktioner i drivhusemissioner kan opnås til moderate makroøkonomiske omkostninger, med næsten ingen strukturel forstyrrelse (tabel 19). Med hensyn til tilpasning, anser vi de erhvervsmæssige og subnationale regionale resultater, for at være af største relevans. Det er betryggende, at drivhuspolitikkerne ikke genererer store negative beskæftigelsesafvigelser i disse to henseender. Det betyder, at det er usandsynligt, at disse politikker vil forårsage kompetencerelaterede eller lokaliseringsmæssige uoverensstemmelser på de nordiske arbejdsmarkeder.