Resumé

• Drivkræfter for samarbejdende regional ledelse: Eksogene chok, forårsaget af både naturlige og menneskeskabte fænomener, kan skabe krisesituationer og en følelse af usikkerhed og pres over ukendte udfordringer, som ikke kan håndteres af én aktør og kræver et samarbejdende multiaktør svar. Nye politikker og finansieringsretninger, der følger af valg, referenda og nye EU- og nationale politiske rammeværker, kan skabe muligheder for at stimulere nye regionale samarbejder. Identificeringen af fælles regionale udfordringer og muligheder samt nye entreprenørideer kan også være katalysatoren for samarbejde mellem regionale offentlige og private aktører. Der er et dynamisk forhold mellem disse centrale drivkræfter for samarbejde, da de kan optræde individuelt, samtidig eller i kombination. For eksempel kan eksogene chok samt nye politikker og finansieringsretninger fremme nye samarbejder, men de kan også skabe nye udfordringer og muligheder, som bringer stakeholders sammen og/eller fremmer entreprenørideer og løsninger. Regionale offentlige og private aktører skal derfor være opmærksomme og adaptive overfor skiftende eksogene og endogene kontekster, der kan åbne muligheder for at igangsætte samarbejdsaktiviteter på regionalt niveau.
  
• Udfordringer ved samarbejdende regional ledelse: Manglende institutionelle kapaciteter og ressourcer i regionale og kommunale myndigheder udgør væsentlige hindringer for samarbejdsbaserede regionale ledelsesprocesser. Offentlige myndigheder har ofte en central rolle i at facilitere samarbejder, men denne rolle kan blive mere udfordrende, hvis myndighederne 1) mangler ansvar, legitimitet eller mandat til at igangsætte samarbejder inden for et specifikt politikområde; 2) har begrænset erfaring med at håndtere multiaktør samarbejder; 3) har lidt viden og ekspertise inden for det politiske tematiske område; og 4) har utilstrækkelig finansiering. Institutionel fragmentering, både inden for og mellem myndigheder, kan hæmme opbygningen af samarbejder og fremhæve behovet for en systemisk og holistisk tilgang til politikudformning på regionalt niveau. Der er behov for at identificere samarbejdspolitiske synergier på tværs af afdelinger i myndighederne og koordinere strategier og politikker mellem regionale og kommunale myndigheder. Svag samarbejdskultur inden for en region har konsekvenser for opbygningen af tillid og social kapital mellem offentlige og private aktører. Lavere samarbejdsniveauer findes ofte i større byregioner, hvor offentlige og private aktører har kapacitet og ressourcer til at arbejde alene. Forskelle i stakeholders’ ideer, meninger, prioriteter og værdier vil også skabe spændinger og hindringer i formuleringen og implementeringen af samarbejdsaktiviteter. Begrænset stakeholder-engagement kan svække samarbejder, hvis vigtige stakeholder er underrepræsenterede eller ikke inkluderet. Samarbejdsledere skal sikre, at alle stemmer og interesser er repræsenteret. Dette indebærer at engagere regionale og lokale politikere samt støtte interessenter, der traditionelt mangler tid og ressourcer til at deltage, herunder SMV'er, NGO'er og civilsamfundsgrupper. Bæredygtigt og langsigtet samarbejde er undtagelsen og ikke normen på tværs af nordiske regioner. Permanente regionale samarbejdsledelsesplatforme er nødvendige for at opbygge holistisk, langsigtet samarbejde mellem regionale aktører.
  
• Muligheder for samarbejdende regional ledelse: Både formelle (dvs. offentlige myndigheder) og uformelle (dvs. industrier, virksomheder, universiteter, NGO'er og samfundsgrupper) stedledere er essentielle for at facilitere effektive samarbejder. Stedledere skal have karakteristika, der gør dem i stand til effektivt at støtte samarbejdsinitiativer, herunder: 1) stærke lokale netværksrelationer; 2) erfaring med multiaktør ledelse; 3) empatiske og dygtige til at facilitere dialog mellem forskellige stakeholders; 4) politisk kyndige; 5) Modige og inspirerende med stor entusiasme og inspiration; 6) et mandat til at få ting til at ske; 7) viden og ekspertise inden for politikområdet. Samarbejder er mest effektive, hvis de er bygget omkring overordnede regionale strategiske politikplanlægning. Bred stakeholderinddragelse i udviklingen af en regional strategi eller plan er fundamentalt for at opbygge samarbejder. Det er også tilrådeligt at anvende en tematisk politisk tilgang, hvor samarbejder bygges op omkring de centrale politiske temaer og regionale spørgsmål, som er beskrevet i bredere regionale strategier eller planer. Tildeling af klare roller og ansvar til partnere ved starten af et samarbejde er afgørende. Dette sikrer, at deltagerne forstår deres roller i forhold til specifikke samarbejdsaktiviteter og opgaver, hvilket reducerer potentialet for konflikt under implementeringsfasen. En etableret samarbejdskultur inden for regionen kan lette samarbejdet. Stærke samarbejdskulturer findes ofte i mindre landdistriktsregioner, hvor aktører kender hinanden og har opbygget tillid og social kapital. Proaktiv inddragelse af alle relevante og interesserede stakeholders er afgørende. Inklusion af forskellige stemmer er afgørende for at undgå, at én aktør eller gruppe dominerer diskussioner eller bestemmer retningen for samarbejdet. Proaktiv inddragelse af stakeholder er også vigtig for at sikre, at samarbejder er baseret på lokal viden og ekspertise, der adresserer regionale udfordringer og opfylder borgernes behov. Regelmæssige interaktioner og klar kommunikation gennem forskellige værktøjer til stakeholderinddragelse (f.eks. fysiske møder, digitale møder, workshops, seminarer og konferencer) er essentielle for at opbygge tillid og social kapital mellem samarbejdspartnere.
  
• Fordele ved samarbejdende regional ledelse: Regelmæssigt samarbejde mellem offentlige og private stakeholders styrker samarbejdet og opbygger netværk på regionalt niveau. Identifikation af fælles udfordringer og muligheder samt deling af viden og ekspertise skaber sammenhæng og synergi mellem aktører og politikker, samtidig med at tillid og social kapital styrkes. Direkte involvering i samarbejdsaktiviteter kan fremme en mere holistisk tankegang blandt deltagerne og styrke kollektiv tænkning frem for individuelle interesser. Deltagelse i EU-finansierede samarbejdsaktiviteter kan hjælpe med at øge synligheden af deltagerne på lokalt, nationalt og EU-niveau. Deltagelse opbygger stakeholders’ kapacitet ved at introducere ny viden, ideer og værktøjer, samtidig med at det reducerer finansielle omkostninger gennem deling af ressourcer. Regionale samarbejder letter identifikationen af stedbaserede politiske løsninger. Opbygningen af en kritisk masse af interessenter omkring en vigtig regionalpolitiks prioriteringsområde kan øge den regionale indflydelse i multi-level governance styringsprocesser domineret af nationale og EU-aktører. Endelig giver samarbejder ofte positive resultater, der hjælper regionale aktører med at nå deres fælles mål. Positive resultater kan bidrage til at opretholde samarbejder, da de motiverer aktører til at fortsætte med at investere deres tid og ressourcer. Samarbejder kan hurtigt opløses, hvis positive resultater ikke opnås. Fremhævelse af samarbejdets resultater er afgørende for langsigtede, bæredygtige samarbejder. Det er derfor afgørende, at regionale aktører effektivt kommunikerer og fremhæver vigtige samarbejdsresultater og -præstationer.