Summary (English)
This study aims to analyse national policies and initiatives addressing digital inclusion in the Nordic and Baltic countries, including Greenland, the Faroe Islands and Åland. That includes documenting how digital inclusion is defined and to what extent the policies set out practices for monitoring digital inclusion. The focus is particularly on national policies published after the pre-study “Monitoring Digital Inclusion in the Nordic-Baltic Region” in the period from December 2021 to September 2023. However, the study also considers significant policies published before December 2021 that are still in effect. Of the 33 political strategies and documents identified and analysed, 19 were published since the pre-study.
The focus on digital inclusion has intensified significantly since completion of the pre-study, as is evident from the 19 new strategies published in the Nordic and Baltic region in just two years, with several new strategies underway. Despite this increased attention, a cross-national Nordic and Baltic definition of digital inclusion is still lacking.
Similarities in the frameworks and definition of digital inclusion highlight a shared understanding among the 11 Nordic and Baltic communities. However, differences in these frameworks reveal the unique challenges that individual countries in the Nordic and Baltic region face. The diversity of perspectives underscores the need for flexible, context-sensitive approaches to address digital inclusion effectively.
Furthermore, monitoring of digital inclusion still lacks a definition of common criteria and harmonisation with the various indicators and metrics used in a range of fields. Little has changed in this regard. However, developments are taking place here, with several countries having either initiated efforts to monitor digital inclusion or declared their intention of commencing in the near future.
A more coordinated and harmonised approach to monitoring digital inclusion is crucial for achieving digital inclusion both at the national level and for the Nordic/Baltic region as a whole. Existing methods often focus narrowly on certain aspects of “digitalisation”, limiting the depth of insights available for comprehensive studies and evidence-based policy formulation. Greater harmonisation in monitoring efforts will enable a more holistic understanding of the status of digital inclusion and facilitate the development of more targeted, effective policies.
Resumé (Dansk)
Denne undersøgelse har til formål at analysere nationale politikker og initiativer fra de nordiske og baltiske lande, herunder Grønland, Færøerne og Åland, der beskæftiger sig med digital inklusion. Dette inkluderer dokumentation af, hvordan digital inklusion er defineret, og i hvilket omfang politikkerne omtaler overvågningspraksisser relateret til emnet digital inklusion. Fokus er især rettet mod nationale politikker, der er offentliggjort efter forundersøgelsen "Monitoring Digital Inclusion in the Nordic-Baltic Region", i perioden fra december 2021 til september 2023. Det inkluderer dog også betydelige og stadig aktive politikker, der blev offentliggjort før december 2021. Af de 33 politiske strategier og dokumenter, der blev identificeret og analyseret, blev 19 offentliggjort siden forundersøgelsen.
Fokus på digital inklusion er markant intensiveret siden afslutningen af forundersøgelsen, hvilket ses ved de 19 nye strategier, der er blevet offentliggjort i i den Nordiske og Baltiske region på blot to år, og flere nye strategier er under udarbejdelse. På trods af denne øgede opmærksomhed mangler der stadig en tværnational nordisk og baltisk definition af digital inklusion.
Fælles træk i rammerne og definitionen af digital inklusion understreger en fælles forståelse blandt de 11 nordiske og baltiske samfund. Dog afslører forskelle i disse rammer de unikke udfordringer, som de individuelle nordisk og baltiske lande står overfor. Mangfoldigheden af perspektiver understreger behovet for fleksible, kontekstfølsomme tilgange for effektivt at håndtere digital inklusion.
Desuden mangler der stadig en definition af fælles kriterier og harmonisering med forskellige indikatorer og metrikker, der anvendes på forskellige områder, når det gælder overvågning af digital inklusion, og der er sket få ændringer i den henseende. Dog finder der også udviklinger sted i denne sammenhæng, idet flere lande enten har påbegyndt overvågning af digital inklusion eller erklæret ambitioner om at påbegynde det i nær fremtid.
En mere koordineret og harmoniseret tilgang til overvågning af digital inklusion er afgørende for at opnå digital inklusion både på nationalt plan og for Norden/Baltikum-regionen som helhed. Eksisterende metoder fokuserer ofte snævert på aspekter af "digitalisering", hvilket begrænser dybden af indsigt tilgængelig for omfattende studier og evidensbaseret udformning af politikker. Større harmonisering i overvågningsindsatsen vil muliggøre en mere holistisk forståelse af den nuværende status for digital inklusion og lette udviklingen af mere målrettede, effektive politikker.